Institut for Mental Sundhed søger en rolig, imødekommende og ansvarsbevidst medarbejder til en deltidsstilling i vores psykiatriske praksis.
Stillingen består primært i at tage imod patienter, der møder til konsultation med henblik på udarbejdelse af psykiatriske speciallægeerklæringer. Din vigtigste opgave bliver at skabe en tryg og behagelig modtagelse, så patienterne føler sig godt taget imod fra første øjeblik.
Stillingen egner sig særligt godt til en studerende, efterlønner eller en person, der ønsker et roligt deltidsarbejde med få faste timer.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Har du allerede planlagt ferie hen over sommeren, finder vi naturligvis en løsning. Send hurtigst muligt en kort ansøgning med lidt information om dig selv. Vi holder løbende samtaler og ansætter når den rette kandidat er fundet.
Du kan læse mere om klinikken på www.ifms.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail med dit telefonnummer til info@ifms.dk, så ringer vi dig op hurtigst muligt.